
KENDER DU TYPEN?
Varighed:: | ca. 75 minutter uden pause |
Sted : | Dortheavej 45, 2400 København NV |
Iman er typen, som bærer tørklæde og vil hellere dø end tage det af. Hendes stærke overbevisninger er ikke altid velkomne i Danmark, og hendes konservative verdenssyn har mødt modstand. Hun er vant til, at muslimer ofte bliver stemplet som ekstreme, uærlige eller endda en trussel mod samfundet. Hun har mærket, hvordan STATEN skaber en fortælling, der får hende til at føle sig uønsket. På arbejde forsøger hun at undgå at signere med sit navn – hun har oplevet, at en kvinde med tørklæde og et navn som Iman kan vække stærke reaktioner.
Mød Iman i moskéen i Nordvest – Hun lever et kompromisløst liv i dagens Danmark med sin tro, som giver hende ultimativ frihed.