HOUSE OF CANS

Varighed:50 minutter uden pause
Sted:MENY Illum, Østergade 52, 1100 København K
Medvirkende:Morten

Morten er en mand med slips, der matcher dagen. Han er tidligere embedsmand og inviterer os ind i STATENs maskinrum.

Han har arbejdet anonymt og effektivt bag kulisserne. Embedsværket, denne struktur af embedsmænd, udgør selve statens maskinrum, hvor politik omsættes til praksis. Det er et system af kompetente, politisk neutrale eksperter, der sikrer kontinuitet, retssikkerhed og stabilitet. Uanset hvem der leder STATEN, opretholder embedsværket samfundets grundlæggende funktioner som lovgivning, administration og borgernes behov. Det er vigtigt, fordi det garanterer en stabil og velfungerende stat, hvor korte politiske bølger ikke kan vælte det langsigtede arbejde for samfundets bedste. Embedsværket er fundamentet, der holder STATENs bygning stående.

Spilledatoer er offentliggjort og kan findes i STATENs kalender.

Har du gæld, såsom studielån, kreditkortgæld eller boliglån?

STATEN giver anbefalinger på baggrund af dine svar. Dine svar lagres kun på denne enhed. fix+foxy har ikke adgang til dine besvarelser.

Velkommen til

STATEN består af en række episoder, du som publikummer kan dykke ned i. Hver episode er en forestilling, som udspiller sig et bestemt sted København over en periode på 5 måneder fra d. 22. januar - 14. juni 2025.

I STATEN dykker vi ned i forskellige virkelige menneskers - ikke skuespilleres - historier med et ønske om at belyse nogle af de grundlæggende mekanismer, som knytter stat og borgere sammen i et samfund.

Når du har et aktivt abonnement til STATEN kan du booke plads til alle de oplevelser, du vil.

Vi vil dog gøre dig opmærksom på, at udeblivelse fra en episode medfører et gebyr på 75 kr. Du kan afmelde dig gratis op til 24 timer før forestillingsstart. Afmeldingen kan nemt klares via din brugerprofil på STATENs hjemmeside.

STATEN er et eksperiment. For at få adgang til STATEN, skal du have et aktivt abonnement. Det koster 129 kr./md. Det er en ny måde at tænke teaterbilletter på, og vi arbejder konstant på at forbedre konceptet og skaber løbende løsninger, der passer til dig som publikum.

STATEN er i konstant udvikling. Der tilføjes løbende nye episoder og informationer, så der altid er noget nyt at opdage. Hold øje med hjemmesiden for opdateringer og nyheder.

Har du spørgsmål? Du kan kontakte os via mail på staten@fixfoxy.com. Telefonisk support er desværre ikke tilgængelig. Alle relevante oplysninger kan til enhver tid findes under fanen "Info om STATEN" på hjemmesiden.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i STATEN.

God fornøjelse!